Gode råd om pakning og flytteopbevaring

Plads til et par fornuftige råd

 

Det kan være besværligt at pakke, men det behøver ikke være svært. Med sund fornuft og et par gode tips er du egentlig godt på vej.

 

Brug flyttekasser
Pak ned i kasser! Du kan godt bruge almindelige papkasser fra det lokale byggemarked, men er langt bedre tjent med rigtige flyttekasser. De er forarbejdet til formålet, holder til lidt af hver og er i forbindelse med opbevaring også lettere at håndtere – f.eks. ved stabling. Det giver en bedre udnyttelse af både flyttebilen og opbevaringsrummet. Skriv på hver flytte- og opbevaringskasse, hvad den indeholder, så du nemt kan finde det igen, når du skal bruge det. Du kan købe kvalitets flytte- og opbevaringskasser samt andet tilbehør hos Dit Pulterkammer.

Til flytning og opbevaring af tøj på bøjler, eksempelvis jakker, kjoler, nederdele og bukser, anbefaler vi, at du anvender vores garderobeboks. Det er en specialfremstillet boks med bøjlestang, som er nem at pakke i og flytte med. Tøjet opbevares sikkert og i de rette folder ved længere tids opmagasinering.

Brug tape og silkepapir
Brug silkepapir frem for gamle aviser, når du pakker skrøbeligt indbo ind. Så undgår du tryksværterester på glas og porcelæn. Mange steder kan du med fordel tape papiret fast, ligesom den brede tape er fantastisk til at holde samling på de specielle skruer til væglampen – som du med fordel kan tape fast til ledningen. Du kan købe silkepapir, tape og andet tilbehør her.

Undgå de klassiske fejl
Pak hverken alle bøger eller vinflasker i den samme flyttekasse. En enkelt bog eller flaske vejer ikke meget, men en flyttekasse fuld af bøger er umulig at løfte.

Fordel også glas og porcelæn i flere forskellige kasser. Dine fine krystalglas kan være nok så pænt pakket ind, men ikke alle overlever, hvis de ligger oven på hinanden i samme kasse og bliver sat lidt for hårdt ned.